Indtast din søgning og tryk retur.
Om Laursen Advokatfirma

Firmaoplysninger

LAURSEN advokatfirma er etableret på følgende adresse:
Stationsvej 15, 7500 Holstebro

Vi kan kontaktes på tlf. +45 97412100/mobil +45 23306779 samt på e-mailadresse: il@laursenlaw.dk
Sikkermail: advokat@laursenlaw.dk
Firmaets CVR-nummer: 28025491

LAURSEN advokatfirma er et personligt ejet advokatfirma, ejet af advokat Ib René Laursen.

Firmaet har ikke klientkonti og modtager ikke betroede midler.

I tilfælde af en banks konkurs er der for indskyderne dækning i henhold til loven med op til et beløb svarende til 100.000 EUR (ca. DKK 750.000).
Dækningsmaksimummet gælder det samlede indskud i pengeinstituttet, selvom pengene står på forskellige konti, herunder både klientkonto og egne konti.

Advokaterne hos LAURSEN advokatfirma er beskikket af justitsministeriet i Danmark og en del af Advokatsamfundet.
Advokater hos LAURSEN advokatfirma er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet hos HDI-Global, Indiakaj 6, 1, 2100 København Ø, cvr.nr.  37276251.
Ansvarsforsikring dækker al advokatvirksomhed udøvet af LAURSEN advokatfirma, uanset hvor advokatvirksomheden udøves. Vi anvender ikke aftaleklausuler om lovvalg og/eller værneting, medmindre dette aftales med klienten.

Advokaterne hos LAURSEN advokatfirma er omfattet af Advokatsamfundets tilsyn- og disciplinærsystem og af reglerne om god advokatskik, jf. Retsplejelovens § 126.

Herudover gælder de advokatetiske regler. Der henvises til Advokatsamfundets hjemmeside: www.advokatsamfundet.dk

I tilfælde af en tvist om honorar opkrævet af LAURSEN advokatfirma kan klienten klage over honorarets størrelse til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K, www.advokatnaevnet.dk eller ved mail til klagesagsafdelingen@advokatsamfundet.dk

Hvidvask

Advokatfirmaet er underlagt hvidvaskloven og har som udgangspunkt pligt til i alle sager, at indhente identitetsoplysninger fra nye klienter efter de til enhver tid gældende regler. Som ny klient vil du blive anmodet om at udlevere kopi af billedlegitimation og identitetsoplysninger med navn, adresse, samt cpr-nummer eller CVR-nummer. Oplysningspligten omfatter også ejerforhold, hvis klienten er et selskab. Identitetsoplysningerne vil blive opbevaret i mindst 5 år efter klientforholdets ophør.

Interessekonflikter

LAURSEN advokatfirma sikrer ved modtagelsen af en sag, at der ikke foreligger interessekonflikt eller inhabilitet i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.

Opbevaring af sager

Alle sager og dokumenter opbevares i 5 år fra sagens afslutning. Eventuelle originale dokumenter vil blive tilbageleveret til klienten senest ved sagens afslutning. Ønskes rekvireret sagsakter fra arkiverede sager og dokumenter kan advokatfirmaet opkræve et gebyr for den dermed medgåede tid.

Sagens afregning

Medmindre andet er skriftligt aftalt, afregnes sagen efter medgået tid og under hensyntagen til følgende parametre: arbejdets art og omfang, de involverede værdier, det med sagen forbundne ansvar, sagens størrelse og kompleksitet, sagens evt. hastende karakter, herunder om arbejdet som følge heraf har været udført udenfor sædvanlig arbejdstid, sagens betydning for klienten og det opnåede resultat.

Forbehold

Advokatfirmaet forbeholder sig at foretage aconto afregning eller samlet afregning ved sagens afslutning. Ved positive udlæg, herunder sagsrelaterede omkostninger, vil klienten forventeligt blive anmodet om forudbetaling, ligesom advokatfirmaet forbeholder sig at anmode om indbetaling af depositum. Betalingsbetingelserne fremgår af den fremsendte faktura. Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens regler.

Beløb indestående på klientkonto hos advokatfirmaet vil ved frigivelse tilgå klienten med tillæg af positive eller fradrag af negative renter tilskrevet kontoen. Såfremt der er tale om en deponeringskonto, hvor et deponeret beløb skal videresendes til tredjemand og kontoen belastes negative renter fra pengeinstituttet i deponeringsperioden faktureres klienten et beløb svarende til det negative rentebeløb, såfremt advokatfirmaet ved deponeringens ophør er forpligtet til at overføre det oprindeligt deponeret beløb til tredjemand.

Ved ophør af samarbejde med klient gælder fortsat reglerne om fortrolighed og tavshedspligt, ansvarsbegrænsning m.v.